Totnes, Drogo, Darlington

Totnes, Lørdag - Tirsdag

Rædsom togtur med uforskammet personale, aflysninger og en alt for stor taske. James hentede mig på stationen, meget dejligt at se ham igen, dejligt at se Kate og ungerne, som jeg aldrig har set. Vi kender hinanden fra Seattle i 92-93, hvor jeg tog min amerikanske master. Vi havde det fantastisk skæg sammen, og arbejde siden sammen et halvt års tid i København. Alt vel med ham, han er den samme og vores kontakt er den samme selvom de (også) har fået designer-brødrister og håndklæder der passer sammen. Han er i øvrigt Adams gudfar, og det er jeg stadigvæk meget glad for.

Dartmoor i baggrunden fra Castle Drogo's forplads

Drogo, Søndag 19/8

Jeg har i mange år meget gerne villet se et af Lutyens’ country houses – fra bøger har jeg glædet mig over hans rumlige kompositions-talent og nogle meget overbevisende planer, som handlede om noget helt andet end det, vi lærte på arkitektskolen. Det her handler i høj grad om at skabe stemninger, også gennem stoflighed. Jeg har altid været betaget af charmen i den arkitektur – en sen udløber af Arts and Crafts, aldeles befriet for den nogen gange berøvende modernistiske spartanskhed vi er (var?) så gode til hjemme. Uden tvivl dejlige huse at bo i. Husker nogen filmen ”Dora”?

Imponerende skulle det være!

Drogo er ”det sidste country house”. Huset blev bestilt før første verdenskrig, og da det endeligt stod færdigt midt i trediverne, så verden helt anderledes ud. Den helt store husførsels tid var ovre, de store landsteders verden var så godt som væk. Det hus der blev bygget, er da også kun ca 1/3 af det oprindeligt planlagte.

The Travelling Riseberos

Det ligger helt ensomt og uhyre skønt, i en dominerende position på en bakketop i kanten af Dartmoor. Dartmoor er et kæmpe naturreservat, hvor der græsser kvæg og ponyer, og hvor der tidligere har været omfattende minedrift efter tin. Turen dertil foregår ad ”country lanes”, som er meget smalle – ofte et-sporede – og har hække på begge sider, ofte op i fire-fem meters højde. Man kører således afsted, som var man i en labyrint, og da landskabet er meget bakket, går det op og ned og til højre og til venstre. Man aner ikke hvor man er, og kun en sjælden gang byder et led i hegnene på en mulighed for et hurtigt glimt af hvad der er på den anden side. Det er ikke rart og temmelig klaustrofobisk. Lidt på samme måde som jeg har det med Småland. Det er således ret overvældende at nå frem til slottet, som byder på udsigter over bakkerne helt til horisonten.

Terrasse-haven

Den slags huse har ofte et utroligt samspil med landskabet – også det helt nære, og Lutyens arbejdede i mange projekter sammen med Gertrude Jekyll, sin tids pendant til Lutyens indenfor landskabskunsten. Jeg kan nu ikke lige på stedet huske, om det er hende, der har stået for haverne her. Men bemærk hvordan det kuperede landskab er opbrudt og ordnet i vandrette planer, brugen af meget stoflige, ”uindustrialiserede” belægninger overfor plæner og terrasseringer, og bemærk ikke mindst de fantastiske stauder. Ja, det er altsammen en smule gammel-dame-med-nethandsker-agtigt, men prøv at se i gennem det. Rumligheden og noteringen af årstidernes gang – fornemt!

Granit og eg - og den store mand himself

Selve huset levede op til mine forventninger om mesterlig håndtering af materialer og rumlige sammenhænge. Men det er nu altså meget fremmedartet med en art deco-bygning med brystværn og andre middelalder-raffinementer. Bygherren var en self-made man, og hele projektet med at bygge sig selv en moderniseret middelalder-forhistorie, komplet med enorm sandstensløve over hoveddøren, virker sgu noget forloren – den fornemme arkitektur til trods.

Terrasse ved spisesal

Jeg håber I bærer over med min fagligt løsagtige sniksnak – kommentér gerne!

Drogos krocketbane. Fornemt. Et spil der tages alvorligt.

Totnes, Mandag 20/8

Lånte James’ mountainbike, og det var der for en gangs skyld brug for. Jeg skal love for at det går op og ned. Byen Totnes er angelsaksisk af oprindelse, og er anlagt på rygningen af en bakke, der skyder sig ud i floden Dart. Der er ikke længere til havet end at der er flod og ebbe her 15 km fra havet – endda op til tre meter! 

River Dart

Ensemble bag St Mary's

Tidligere har byen haft større betydning som havneby og handelssted, men floden sandede til (det viser dog sig at Poul Anker, skipper her på Roselina, har sejlet i coaster derop for ikke mindre end 35 år siden!). 

Kirkegården, St Mary's

Da normannerne erobrede England byggede de en fæstning her, og byen ekspanderede. Oprindeligt jordvolde og palisader, men i 1300-tallet blev det centrale fæstningstårn, ”the keep”, ombygget i den lokale sten. Oprindelig har det fmtl stået pudset.

St Mary's, koret

Totnes har de sidste år tiltrukket progresssive børnefamilier fra de store byer. Jeg skal love for at der er spelt på menuen, aldrig har jeg set så mange veganske coffee-shops, der er Steiner-skole og selv her om sommeren er der rigtig mange, der går i hjemmebanket filt.

Totnes Castle

Lige nord for byen ligger Dartington Hall – den ejes af et fond og har sommerskoler med musik – sådan en slags musik-højskole, lidt hurtigt forklaret. Alt sammen beliggende på et gammelt herresæde.

Vi er ikke langt fra Wales' skiferbrud

Dartington Hall

Byens afgrænsning mod landet er meget præcis, så straks man er ude af byen (og har fundet et hul i en hæk!) oplever man, at man virkelig er ude på landet. Det er først efter anden verdenskrig, at man er begyndt at bygge hovedlandevejene, så man må forestille sig at Devon og Cornwall tidligere virkelig har MEGET langt ude på landet – følgelig er der da heller ikke sommerhuse fra før da, og derefter har landskabsslove sikret mod opførelse af den slags.

Dartington Hall

River Dart - kan besejles ved højvande.