Islay - Tobermory

Søndag den 2. September 2011, ud for Iona

Port Ellen, Islay

Ud for Port Ellen

Jeg sidder i bestiklukafet helt agter på ankervagt, og hele skibet sover. Vi ligger i sundet mellem Iona, den hellige ø, og Fionnphort på Ross of Mull, og vinden er 12 m/sek på vej fra SSW til W i løbet af natten, og så bliver her mere ro. Jeg har tjansen til midnat, og så tørner jeg også ind. Det er utroligt hyggeligt. Bestiklukafet er også Poul Ankers kahyt, og han ligger her ved siden af og kampsnorker. Foran mig et utal af displays; størst en computerskærm som tracker vore bevægelser for anker. Det giver en nyreformet figur; vi ligger på 9 m vand med 30 m kæde, med strøm den ene vej og vind den anden. Her er også INMARSAT-tansceiver, satellit-telefon, stationær og håndholdt vhf, vindindikator, lod, log, barograf, gps-plotter med radar, EPIRB-transponder, elpanel og omdrejningstæller for motor. Formmæssigt er ingen af disse displays sammmentænkt, så det ligner et katalog over de seneste 25 års båd-elektronik. VHF-en står på kanal 16, og ind i mellem melder Kystvagten at nu er der varsler på Kanal 23.

Der er mange ruiner fra gamle  hytter

Ind i strædet

Islay var ærligt talt ikke vanvittigt interssant – eller i hvert fald ikke lige de steder jeg kom frem. Vejret er gråt i gråt i blåt – og det er ærgerligt, at vi ikke får set nok. Vi anløb Port Ellen sent om aftenen, og lejede cykler næste formiddag, og kørte langs kysten til de tre distillerier Laphroaig, Lagavulin og Ardbeg. Det er nemlig whisky-mekka det her, og folk valfarter langvejs fra hertil af den årsag. Jeg synes whisky kan være meget sjov, men det er ikke noget jeg får meget af. Og skal det være spiritus, synes jeg at marc og nogle af de italienske likører er mere interessante. Nu skulle man jo være et skarn, hvis ikke man fik sammenlignet, og jeg kan melde at Lagavulin så klart er den mest interessante. Destillerierne ligger ned til hver sin vig med få kilometers mellemrum, hvor et par både ligger for svaj. Da vi senere sejlede langs kysten, kunne vi se at stort set hver gang der er en lille vig, er der en gård, og mange af dem ser ud, som om det slet ikke er muligt at køre til dem. Meget fascinerende. Søndag formiddag cyklede vi op til et forbjerg ved Port Ellen, her var fantastisk udsigt over farvandet med de mange småøer og skær. Gud ske tak og lov for GPS.

Fyret ved indsejlingen til strædet mellem Mull og Islay

Iona

Vi afgik fra Islay kl 12 i dag, og startede den fantastiske tur op gennem det snævre sund mellem Islay og Jura. For en gangs skyld var der klart sigt og enkelte pletter med sol, og det var absolut storslået. Det er simpelthen en af de helt store oplevelser, jeg har haft. Dramatisk natur, ensomt beliggende huse ned til små vige, heroiske fyrtårne på steder, der synes helt umulige at bygge noget som helst på. Imidlertidi var jeg blevet noget vindtræt, og greb chancen til at lave en præmiemiddag – kammuslinger i hvidvin med aïoli, herefter stroganoff. Det brugte jeg hele eftermiddagen på. Vi sejlede op til Iona, ”den hellige ø”, hvor det første kloster i Skotland blev grundlagt i 500-tallet, og som tidligere var et pilgrimssted. Vikingerne hærgede her i 700-tallet og gjorde kort proces, de røvede og plyndrede og dræbte alle munkene. Nu ligger vi her for anker med vind den ene vej og strøm den anden, så vi ligger og danser rundt med 30m svær kæde ude på 10 m vand.